>Sommerfestsolister - Lis & Per<

Den store sommerfest, der afholdes i Lunden, begynder 29. juli og fortsætter til 3. august.

Hele ugen er der masser af tilbud til både børn og voksne.

Ugen indledes med gadekamp, hvor nord, syd, øst og vest dyster mod hinanden. Der spilles finaler 31. juli. Og fodbold-indslagen forsætter med en 7-mands fodboldturnering for serie 5 hold, der afsluttes 1. august med finale. Derudover er der straffesparkskonkurrence for både børn og voksne, hvor finalerne afvikles 2. august. Og så er der Vikinge-cup med finaler 31. august. 1. august er der langt op til ikke mindre end en by-dyst mellem Sydbyen og Nordbyen, når de stærkeste mænd fra de to byer kæmper mod hinanden. Samme dag er der også familiecykelløb.

2. august er den store festdag, hvor der om aftenen afholdes grisefest. Her vil Lis & Per vil stå for den musikalske underholdning.

Afslutningsdagen markeres med et optog gennem byen, koncert med Brassbandet og sækkepibekoncert.

I ølteltet er der tirsdag og onsdag loppemarked, torsdag og fredag tarzanbane, og lørdag og søndag er der et piratskib. Hele ugen er der opstillet en hoppepude på pladsen.