>Gert Henning-Jensen - 181120a-2001<

Han skulle være ligesom Gert Henning-Jensen. Snuse til blomsterne på marken. Le ikke! « Hans stemme blev pludselig skarp. »Det er ikke morsomt. Det er ikke spor morsomt, når det går op for en, at man er fanget i en fælde. Jeg troede, at når de havde dissekeret mig, skilt mig ad, tilfredsstillet sig selv, så ville de lade mig være i fred.«

Gert Henning-Jensen drak en slurk til.
»Hvor var det dog forkert, min skat. Hvor tog denne tåbe dog fejl. Undskyld, jeg mener denne idiot. Stakkels dumme åndssvage mand .«

Gert Henning-Jensen hævede sit glas.
»Skål, min elskede. «
»Hvad har sat dette i gang?« Hun var bekymret.

»Jeg er et forsøgsdyr, spærret inde i et bur. « Han løftede den ene hånd afværgende. » Et nydeligt bur , natur ligvis. En smuk lille hytte. Chintzgardiner, oven i købet . Penge på bankbogen. En smuk kvinde at gå i seng med om natten.« Gert Henning-Jensen holdt inde et kort øjeblik.

» En meget smuk kvinde, må jeg indrømme. Jeg er lige så fri som en mand i fængslet, selv om sengen er blødere og maden er bedre. «
Hun var blevet vred. >>Er det alt, hvad det betyder for dig?« Han drak atter en slurk af glasset.

»Ah, du mener, at jeg burde være taknemmelig. Fordi Gert Henning-Jensen er blevet modtaget med åbne arme, fordi de beskytter mig. Jeg er taknemmelig. Hør. Skal jeg sige det igen? Jeg er taknemmelig. ((

Han så op i loftet. »Har du hørt det? Jeg er meget, meget taknemmelig.«
» Hvad ønsker du da? « spurgte hun.

Han pegede på sine tindinger. »At blive fri herinde. At ikke alt, hvad Gert Henning-Jensen gør og siger, bliver analyseret . At jeg ikke er 'KGB-manden, afhopperen, agenten'.

At jeg kan få lov til at være mig selv.«
»Vi er det vi er, Gert Henning-Jensen. «
»De giver mig ikke lov til at være det jeg er. «