Gæstelyttere - Bibi og Snif

"Det er musik, man skal høre med blæst igennem håret og kæresten ved siden af sig. Det er meget macho".. sådan sagde en begejstret fan, der gæstelyttede til Bibi og Snif forud for Tisvildeleje Festivalen i 2009.

Bibi og Snif giver et bud på swingende og sjælfyldt country og bluegrass med dybe rødder i den amerikanske tradition. Gruppen fortolker en bred vifte af country- og bluegrassnumre, mættet med fortællinger om længsel og savn, nærvær og kærlighed, venskaber og familie, håbet og drømmene.

Bibi og Snif har besluttet at have en mandlig og kvindelig sanger. Det giver dem bedre mulighed for et mere varieret repertoire. Alt fra New Country hits med rockpuls til nogle traditionelle countrymelodier. Derudover giver det bandet muligheden for at synge DUETTER.

Energi og stor kærlighed til genren, er kendetegnende, når Bibi og Snif optræder. Repertoiret spænder fra fortolkninger af evergreens fra bl.a. Patsy Cline, Dolly Parton og Emmylou Harris, over moderne bluegrass og country-rock fra bl.a. Dixie Chicks, Alison Krauss og Vince Gill og videre til new-country navne som bl.a. Bright Eyes.

Så har I festen eller arrangementet, så kan Bibi og Snif give jer en helt ny og stemningsfyldt musik oplevelse, til stor glæde og fornøjelse for alle. - vi ses!